Den karismatiske nu tidligere manager, José Mourinho, har fundet sin nye klub. Han er blevet enig med Manchester United, forlyder det.
Den tidligere Chelsea-manager, José Mourinho, har fundet sin nye klub. Han fortsætter som manager i en ny Premier League-klub.
Ifølge Sky Sport Italia vil han blive ny manager i Manchester United, og dermed afløse Louis van Gaal fra næste sæson, som ventes at blive fyret.
Den portugisiske træner har været kædet sammen med “De røde djævle” igennem flere måneder, og rygterne har kun taget til, efter at Pep Guardiola blev ansat i Manchester City fra næste sæson.
Det betyder, at Mourinho nu vil være at finde i samme liga som Pep Guardiola endnu en gang, og de bliver således på ny rivaler, som de var, da de henholdsvis var cheftræner i Real Madrid og cheftræner i FC Barcelona.