Medie: Mourinho ønsker genforening med Matic

0
Medie: Mourinho ønsker genforening med Matic

Foto: Shutterstock

AS Roma-cheftræner José Mourinho ønsker at hente 33-årige Nemanja Matic til sommer, hvor serberen har meldt ud, at han forlader Manchester United.

Tilbage i sommeren 2017 var José Mourinho manager i Manchester United, og dengang tog han Nemanja Matic med sig fra Chelsea til Old Trafford.

Siden da har den serbiske landsholdsspiller gjort sig på den defensive midtbane i United, men det får en ende til sommer.

Her har Matic annonceret, at han forlader Premier League-storklubben ved sit kontraktudløb, og det vil Mourinho nu udnytte ved at signe ham igen.

Det melder mediet Tuttomercatoweb, og hvis Mourinho lykkes med den signing, vil han have løst en udfordring, der længe har naget ham.

Portugiseren blev således meldt på jagt efter en midtbanespiller både sidste sommer og i januar, og nu kan Matic altså blive hans mand.

Manchester United-spilleren står samlet set noteret for 185 kampe i den røde trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE