
Foto: Shutterstock
Chelsea har været kædet flittigt sammen med Napoli-angriberen Victor Osimhen, men italienerne kræver efter sigende ca. 745 millioner kroner for ham.
I sommer valgte Chelsea at sende Romelu Lukaku til Inter på en lejeaftale, og i stedet blev Pierre-Emerick Aubameyang hentet ind.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]
Men nu kan The Blues være på vej til at hente endnu en angriber, for de bliver for tiden sat i forbindelse med 23-årige Victor Osimhen.
Faktisk havde Chelsea angiveligt scouts på lægterne, da Napoli slog AS Roma med 1-0 i weekenden, men Osimhen bliver ikke en billig signing.
Ifølge Calciomercato har Napoli nemlig klistret et prisskilt på nigerianeren, der lyder på svimlende ca. 745 millioner kroner.
Dermed skal Chelsea have den helt store pengepung frem, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at sikre sig den unge angriber.
I denne sæson har Victor Osimhen nettet fire gange og lavet en enkelt assist i syv Serie A-kampe.