
Foto: Shutterstock
Premier League-bundklubben Newcastle er meget interesserede i Manchester United-reserven Jesse Lingard, som de nu har afgivet et nyt bud på.
Den 29-årige Manchester United-spiller Jesse Lingard har ikke fået meget spilletid i denne sæson, efter han ellers præsterede stærkt i foråret, da han var udlejet til West Ham.
Den engelske offensivspiller har derfor været rygtet kraftigt væk fra De Røde Djævle, og især Newcastle skulle være ude efter ham.
Hidtil er det dog ikke blevet til nogen konkret aftale, men ifølge mediet 90min giver Premier League-klubben ikke op.
Newcastle skulle således have afgivet et nyt bud på United-reserven, hvor man vil leje ham for resten af sæsonen for en pris på omkring 90 millioner kroner.
Den tidligere engelske landsholdsspiller har kontraktudløb med United til sommer, hvor han vil kunne hentes kvit og frit.
Lingard har også været rygtet tilbage til London-klubben West Ham, som dog konkurrerer med United om en Top 4-placering.