Medie: Newcastle kigger på Arsenal-målmand

0
Medie: Newcastle kigger på Arsenal-målmand

Foto: shutterstock.com

Premier League-bundklubben Newcastle er angiveligt på jagt efter en ny keeper, og her skulle man have Arsenal-tyskeren Bernd Leno på blokken. 

I den forgangne sommers transfervindue signede Arsenal den engelske keeper Aaron Ramsdale, og han erobrede hurtigt en fast plads på holdkortet.

Det har betydet, at spilletiden har været særdeles begrænset for den tyske landsholdsspiller Bernd Leno, og nu kan han være på vej væk fra storklubben.

Ifølge Sky er nyrige Newcastle ude efter en ny målmand, og her skulle man have rettet sin opmærksomhed mod Arsenal-reserven.

29-årige Leno ventes dog angiveligt først at forlade The Gunners til sommer, hvor han har et år tilbage af sin aftale.

Til gengæld vil de nye Newcastle-ejere sandsynligvis kunne finansiere et stort bud allerede i januar, som Arsenal kan have svært ved at takke nej til.

Bernd Leno har været i Arsenal siden 2018, og samlet set står han noteret for 124 kampe for London-storklubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE