Medie: Newcastle kigger på Kasper Schmeichel

0
Medie: Newcastle kigger på Kasper Schmeichel

Foto: Dejan Obretkovic

Den nyrige Premier League-klub Newcastle er på jagt efter en ny målmand, og derfor har man rettet kikkerten mod danske Kasper Schmeichel. Det melder talkSPORT.

Til sommer går 35-årige Kasper Schmeichel ind i det sidste år af sin Leicester-kontrakt, og der er derfor begyndt at cirkulere rygter om den danske landsholdsspillers fremtid.

Keeperen har i sæsonens løb givet udtryk for, at det måske er på tide at prøve noget nyt, og det kan derfor trække op til et skifte.

Og ifølge mediet talkSPORT har Newcastle interesse i den rutinerede Leicester-profil, som vil kunne hentes relativt billigt.

Newcastle har sikret sig endnu en sæson i Premier League og skal forstærke truppen, og her har man altså udset sig Schmeichel til at vogte buret.

Kasper Schmeichel står samlet set noteret for 476 kampe for The Foxes, mens det er blevet til 80 optrædener for det danske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE