
Foto: Shutterstock
AS Roma har brug for at spare penge, og derfor er man nødt til at trimme truppen i løbet af sommerens transfervindue.
Derfor vil klubben tage afsked med fem spillere, hvoraf den danske lejesvend Rasmus Nissen Kristensen skulle være én af dem.
Den danske højreback er udlejet fra Leeds United, og meget tyder altså på at romerne ikke vil forsøge at købe danskeren.
Det erfarer Gazzetta dello Sport, som ligeledes mener at vide, at Renato Sanches og Dean Huijsen, som også er lejede heller ikke bliver i klubben.
Derudover vil de heller ikke forlænge aftalerne med Rui Patricio og Pietro Boer, erfarer mediet.
Nissens kontrakt med Leeds gælder til 2027, og i øjeblikket ligger de på førstepladsen i Championship.