Medie: Ombejlet Arsenal-højreback vil til PSG

0
Medie: Ombejlet Arsenal-højreback vil til PSG

Foto: Unisport

Den spanske Arsenal-højreback Hector Bellerin vil angiveligt til Paris Saint-Germain denne sommer, mens La Liga-giganten FC Barcelona også er interesseret. 

25-årige Hector Bellerin har været i Arsenal siden tilbage i 2011, da han kom til fra FC Barcelonas akademi, og han blev forfremmet til The Gunners’ førstehold i 2014.

Siden da har den spanske forsvarer spillet hele 231 førsteholdskampe i Arsenal-trøjen, men det kan nu få en ende til sommer.

I hvert fald melder mediet CBS, at Bellerin selv vil til Ligue 1-topklubben PSG til sommer, mens også andre klubber er interesserede i hans signatur.

Det skulle efter sigende dreje sig om Bellerins gamle klub, FC Barcelona, samt nogle forskellige Serie A-klubber.

Bellerin har igennem længere tid været rygtet væk fra Arsenal, hvor flere fans er utilfredse med højrebackens præstationer og niveau.

Spanierens kontrakt med London-storklubben løber frem til sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE