Medie: Pjanic er i Juventus-dialog om lejeaftale

0
Medie: Pjanic er i Juventus-dialog om lejeaftale

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-floppet Miralem Pjanic er efter sigende i dialog med Serie A-storklubben Juventus om en toårig lejeaftale. Det melder Corriere dello Sport. 

FC Barcelona hentede sidste sommer den bosniske landsholdsprofil Miralem Pjanic i Juventus, men det skifte er på ingen måde gået, som parterne havde håbet på.

Midtbanespilleren har således underpræsteret mange gange, og ofte har han primært måttet se til fra bænken.

Og det kan meget vel ende med at føre til, at den efterhånden 31-årige Barca-spiller tager afsked med Ronald Koeman og co. denne sommer.

Ifølge Corriere dello Sport er bosnieren i dialog med sin tidligere klub Juventus om et sommerskifte, som dog ikke vil være permanent.

I hvert fald lyder mediets melding, at Barca-floppet skulle være i dialog med den italienske topklub om en toårig lejeaftale.

Miralem Pjanic står noteret for samlet set 178 kampe for Juventus, hvor han spillede fra 2016 til efteråret 2020.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE