
Foto: Shutterstock
Danske Christian Eriksen tiltrækker sig stor interesse i øjeblikket, og Premier League-klubben Newcastle skulle tro på, at man kommer til at hente ham.
30-årige Christian Eriksen har imponeret for både Brentford og det danske landshold, siden han har gjort comeback efter hjerteproblemerne, der har holdt ham ude i måneder.
Kreatøren har derfor tiltrukket sig bred interesse, og flere medier melder, at blandt andre Tottenham, West Ham og Manchester United følger ham.
Men ifølge The Northern Echo har endnu en bejler meldt sig på banen, og i klubben skulle man være meget selvsikre i forhold til at signe Eriksen.
Det drejer sig om den nyrige Premier League-klub Newcastle, som vil kunne betale en væsentligt højere løn, end hvad Brentford kan tilbyde.
Newcastle er angiveligt meget interesserede i danskeren og tror på, at de kan snuppe han for næsen af de andre bejlere.
Eriksen har kontraktudløb med Brentford efter denne sæson.