Medie: PL-topklubber lurer på Ajax-brasilianer

0
Medie: PL-topklubber lurer på Ajax-brasilianer

Foto: Shutterstock

Premier League-klubberne Liverpool, Manchester United, Chelsea og Tottenham lurer angiveligt på den brasilianske Ajax-profil Antony. Det melder 90min.

Tilbage i sommeren 2020 købte Ajax den unge kantspiller Antony i brasilianske São Paulo, og det skifte har vist sig at være en klar succes for den hollandske storklub.

21-årige Antony har alene i denne sæson scoret 11 mål og lavet otte oplæg i 25 kampe, og det er ikke gået ubemærket hen.

I hvert fald melder mediet 90min, at fire af topklubberne i Premier League lurer på den talentfulde kantspiller.

Det drejer sig efter sigende om Manchester United, Chelsea, Liverpool og Tottenham, der alle skulle have Antony i kikkerten.

Ajax-kometen har ifølge Transfermarkt en værdi på 35 millioner euro, hvilket svarer til i omegnen af 260 millioner kroner.

Antony står noteret for fem kampe på det brasilianske A-landshold med et mål til følge, efter han fik sin debut tilbage i starten af oktober måned.

Medie: Tysk profil er fortid i Chelsea til sommer
Medie: Erling Hålands far anbefaler City-skifte

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE