
Foto: Shutterstock
Den tidligere Tottenham-manager Mauricio Pochettino skulle være tæt på at overtage trænersædet hos PSG, hvortil han gerne vil have Dele Alli med.
Den tidligere Spurs-manager Mauricio Pochettino er efter sigende den næste mand ved roret hos PSG efter tyske Thomas Tuchels nylige fyring.
Mediet Les Parisiens skriver, at argentineren vil hente 24-årige Dele Alli til Paris, hvis han bliver den næste cheftræner i Ligue 1-klubben.
Alli er helt ude i kulden i Spurs, hvor han helt klart ikke er en del af José Mourinhos planer, og den engelske offensivspiller har kun været i aktion i Premier League fire gange i sæsonen.
Men nu ser det altså ud til, at Dele Alli kan få gang i karrieren igen, hvis PSG vælger at ansætte Pochettino som deres næste cheftræner.
Intet er blevet bekræftet på officielt hold endnu, men Fabrizio Romano skrev for nylig på Twitter, at argentineren præsenteres i Paris Saint-Germain inden længe.
Les Parisiens skriver, at PSG i så fald vil bringe Alli ind på en lejeaftale, som skal gælde den resterende del af denne sæson.