
Foto: Shutterstock
Neymars situation i Paris Saint-Germain er usikker, og det kan Premier League-klubben Newcastle ende med at udnytte. Det melder Diario Sport.
Efter PSG’s skuffende Champions League-exit til Real Madrid har der cirkuleret adskillige rygter om, at flere profiler nu overvejer deres fremtid i Ligue 1-klubben.
Det gælder profilerede navne som Lionel Messi og Sergio Ramos, mens også 30-årige Neymar kan ende med at forlade klubben.
Og ifølge mediet Diario Sport er det en situation, som nyrige Newcastle følger ganske nøje med i, og det kan ende med et sommerskifte.
Også personligt har Neymar været inde i en dårlig periode i PSG, hvor han blandt andet blev buhet ud af sine egne fans, da man spillede mod Bordeaux på hjemmebane.
Den brasilianske landsholdsstjerne har optrådt 20 gange for PSG i denne sæson, hvor han har scoret fem gange og leveret fem assists.
Kantspillerens kontrakt med franskmændene udløber i 2025.