Medie: Premier League-klub vil have Gareth Bale

0
Medie: Premier League-klub vil have Gareth Bale

Foto: Shutterstock

Real Madrids Gareth Bale er på blokken i Premier League-klubben Southampton, hvor den walisiske landsholdsprofil før har spillet. Det melder El Nacional. 

32-årige Gareth Bale har kontraktudløb med den spanske topklub Real Madrid denne sommer, hvor offensivspilleren kan skifte helt kvit og frit.

Og skal man tro mediet El Nacional, er det en situation, som Bales tidligere arbejdsgiver kan ende med at udnytte.

Således skulle Premier League-klubben Southampton være ude efter at signe waliseren, som tørnede ud for klubbens førstehold fra 2006 til 2007.

Southampton befinder sig i skrivende stund på en 14. plads i den bedste engelske række, hvor mandskabet blot har hentet fire sejre i 19 kampe.

Gareth Bale har haft en skuffende sæson under Carlo Ancelotti i Real Madrid, hvor det bare er blevet til tre kampe og en enkelt scoring.

Foruden Southampton har waliseren en fortid i Tottenham, hvor han samlet set står noteret for 237 kampe, 72 mål og 61 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE