Medie: PSG er opsatte på Richarlison-handel

0
Medie: PSG er opsatte på Richarlison-handel

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain er opsatte på at hente Everton-profilen Richarlison, som potentielt kan blive en erstatning for Neymar. Det skriver avisen Daily Mail.

Der florerer i øjeblikket rygter om, at den brasilianske superstjerne Neymar kan forlade Paris Saint-Germain denne sommer, hvor topklubben ønsker at afskibe ham.

Skulle PSG ende med at sælge den 30-årige stjernespiller, vil det kræve en fuldgod erstatning, og det kan man meget vel have fundet i Everton.

Ifølge Daily Mail er PSG opsatte på at hente den ombejlede angriber Richarlison, som også kan gøre sig på kanterne.

Brasilianeren har længe været en stor profil i Everton, hvilket har ført til meldinger om interesse fra blandt andre Manchester United og Real Madrid.

I denne sæson har 25-årige Richarlison samlet set spillet 33 kampe for Everton, hvor han har kvitteret med 11 scoringer og fem assists.

Offensivspilleren har været i Premier League-klubben siden sommeren 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE