Medie: PSG har femårig kontrakt klar til Pogba

0
Medie: PSG har femårig kontrakt klar til Pogba

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain fører kampen om Manchester United-stjernen Paul Pogba, og Ligue 1-giganten skulle være klar til at møde hans lønkrav i en femårig kontrakt.

Om under et halvt år har Paul Pogba kontraktudløb med Manchester United, og får parterne ikke forlænget aftalen, kan han forlade storklubben kvit og frit til sommer.

I den forbindelse har især Paris Saint-Germain været meldt ude efter den franske landsholdsspiller, og ifølge mediet Fotbolltransfers fører de da også kapløbet.

I PSG er man efter sigende parate til at møde 28-årige Paul Pogbas lønkrav i en kontrakt, der løber over en femårig periode.

På det seneste har der dog også været rygter om, at Manchester United-profilen også vil lytte til tilbud fra andre Premier League-klubber.

Midtbanemanden har været hårdt plaget af skader i denne sæson, og det er derfor blot blevet til 17 kampe i alle turneringer med et mål og otte assists til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE