Medie: PSG henter Sergio Ramos på toårig kontrakt

0
Medie: PSG henter Sergio Ramos på toårig kontrakt

Foto: Shutterstock

Spanske Sergio Ramos står uden kontrakt efter at have forladt Real Madrid, og nu henter Paris Saint-Germain ham på en toårig aftale. Det melder RMC Sport. 

35-årige Sergio Ramos har i en lang årrække været en stor profil for den spanske storklub Real Madrid, hvor han har været anfører for både klub- og landshold.

Nu er den æra imidlertid forbi, idet den rutinerede stopper forlader Real denne sommer, hvor hans kontrakt udløber.

Storklubber som Manchester City, Manchester United og Paris Saint-Germain har været nævnt som bejlere i den forbindelse, og nu skulle destinationen være fastlagt.

Således melder det franske medie RMC Sport, at Sergio Ramos har valgt PSG over de to Manchester-topklubber.

Den ene af de engelske klubber skulle endda have tilbudt flere penge end PSG, men midterforsvareren har altså valgt Ligue 1-giganten.

Ramos og PSG skulle være blevet enige om en toårig kontrakt, som spanierens bror er ved at forhandle færdig, før et lægetjek skal klares.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE