
Foto: Shutterstock
Den blot 20-årige Junior Kroupi har været ganske godt spillende for Bournemouth i sidste sæson, og derfor lurer et skifte nu til både Paris Saint-Germain og Arsenal.
Et klubskifte for den 20-årige franskmand, Junior Kroupi, kan muligvis være på trapperne.
For offensiv-spilleren, der kun har spillet 25 minutter i denne Premier League-sæson grundet en fodskade, kan nu stå foran et skifte til både Paris og London.
Det skriver mediet, CaughtOffside.
CaughtOffside nævner nemlig, at den vævre, tekniske, offensive midtbanespiller har tiltrukket sig interesse fra såvel Paris Saint-Germain som Arsenal, der begge ønsker at skrive kontrakt med ham.
Helt konkret berettes der om, at hjemlandet, Frankrig, trækker i Kroupi, som forventes at kunne få en betydelig lønstigning i især Paris Saint-Germain.
Arsenal og PSG menes at være side om side i kapløbet om Kroupi, som dog også førhen har været på ønskelisten hos flere andre storklubber i især Premier League.
Kroupis kontrakt med Bournemouth udløber i sommeren 2030.