
Foto: Shutterstock
Både Chelsea og Paris Saint-Germain har angiveligt interesse i Manchester City-profilen Riyad Mahrez, som topklubberne ønsker at købe. Det melder Foot Mercato.
Til sommer har 31-årige Riyad Mahrez kun et enkelt år tilbage af sin Manchester City-kontrakt, og den situation er der flere topklubber, der følger med i.
Det drejer sig navnlig om Chelsea og Paris Saint-Germain, som begge skulle være interesserede i at købe landsholdsspilleren for Algeriet.
Det melder mediet Foot Mercato, som også beretter, at en potentiel handel i sagens natur er afhængig af, om Pep Guardiola og co. vil sælge ham.
Kantspilleren har gang i en stærk sæson i City, hvor han indtil videre har scoret 21 mål og lavet syv oplæg i 33 kampe.
Senest nettede den teknisk dygtige kantspiller to gange på Etihad, da City sejrede stensikkert over Manchester United med 4-1.
Riyad Mahrez skiftede til Manchester City fra Leicester tilbage i sommeren 2018.