Medie: PSG tilbyder Neymar til flere PL-klubber

0
Neymar

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain har tilbudt superstjernen Neymar til en håndfuld klubber i Premier League, da man vil skille sig af med brasilianeren til sommer.

For nylig kom det frem, at Chelsea og Paris Saint-Germain angiveligt har været i dialog om Neymar, men The Blues er ikke de eneste.

I hvert fald melder 90min, at den brasilianske landsholdsprofil er blevet tilbudt en en håndfuld klubber fra den bedste engelske række.

Dermed tyder det ikke på, at det kun er Chelsea, som er i spil til at hente den 31-årige kantspiller.

PSG ønsker efter sigende at afskibe den aldrende og løntunge verdensstjerne, og derfor tilbyder man ham nu til flere klubber.

I indeværende sæson har Neymar spillet 28 kampe for PSG på tværs af alle turneringer, hvor han har leveret 17 kasser og 16 oplæg.

Den tidligere FC Barcelona-spiller har en kontrakt med franskmændene, der løber frem til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE