
Foto: Shutterstock
Paris Saint-Germain har meldt sig på banen i kampen om den 22-årige Ajax-profil Antony, som er blevet rygtet til Manchester United. Det melder Le10 Sport.
I sommeren 2020 var Ajax på rov i São Paulo, hvor man sikrede sig den brasilianske kantspiller Antony på en lang kontrakt.
Skiftet har siden vist sig at være en stor succes for både Antony og den hollandske storklub, og det er blevet bemærket af flere storklubber.
På det seneste har navnlig Manchester United og Bayern München været kædet sammen med Antony, men de får nu konkurrence.
I hvert fald melder mediet Le10 Sport, at PSG nu har meldt sig ind i kapløbet om den brasilianske landsholdsspiller.
Ligue 1-giganten kommer med stor sandsynlighed til at miste Kylian Mbappé, og de vil derfor få brug for offensiv forstærkning.
I denne sæson har Antony samlet set optrådt 33 gange for Ajax, hvor det er blevet til 12 scoringer og ti assists.