Medie: PSG vil overbyde Barca og snuppe Wijnaldum

0
Medie: PSG vil overbyde Barca og snuppe Wijnaldum

Foto: Shutterstock

FC Barcelona har længe været favoritterne til at hente Liverpool-profilen Georginio Wijnaldum, men nu kan Paris Saint-Germain overbyde dem i kapløbet. 

30-årige Gini Wijnaldum har kontraktudløb med Liverpool om mindre end en måned, og hollænderen skal derfor have fastlagt, hvor han skal fortsætte sin karriere.

I den forbindelse har Wijnaldum tidligere selv bekræftet, at der har været kontakt med Ronald Koemans FC Barcelona.

Her kender han den hollandske cheftræner fra landsholdet, men nu kan det ende med, at midtbanespilleren havner i Paris.

I hvert fald melder både den anerkendte transferguru Fabrizio Romano og mediet ESPN, at PSG har meldt sig ind i kampen.

Den franske topklub skulle kunne overbyde Barca ved at tilbyde Wijnaldum en højere løn, hvilket kan ende med at have betydning for hans valg.

Italienske Romano skriver, at Liverpool-spilleren vil træffe sin beslutning i løbet af næste par dage, mens både Barca og PSG afventer hans afgørelse.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE