Real Madrid har fået et nyt målmandstalent i kikkerten. Der er tale om Tenerifes 19-årige keeper, Carlos Abad-Hernández.
Real Madrid er i øjeblikket på jagt efter fremtidens mand på målmandsposten, når Iker Casillas på et tidspunkt trækker sig.
Real har nu rettet kikkerten mod Tenerifes blot 19-årige målmand, Carlos Abad-Hernández. Det skriver spanske AS.
Carlos Abad-Hernández er 193 centimeter høj, og han sammenlignes med belgiske Thibaut Courtois, der passer stængerne i Chelsea FC.
Den talentfulde spanier har kontraktudløb i 2016, mens han er udstyret med en frikøbsklausul på omkring 23 millioner kroner.
Denne frikøbsklausul kan dog blive fordoblet, hvis Tenerife får tegnet en ny kontrakt med keeperen og erstatter hans nuværende amatør-kontrakt.
Rygterne går på, at Real Madrid vil købe Abad-Hernández fri af kontrakten, og herefter udleje målmanden til Tenerife for et par sæsoner, så han kan fortsætte sin udvikling i de trygge, hjemlige omgivelser.