Medie: Real Madrid kan hente ‘billig’ Pogba til sommer

0
Medie: Real Madrid kan hente 'billig' Pogba til sommer

Foto: Shutterstock

Real Madrid kan ende med at hente Manchester uniteds Paul Pogba for blot £54 millioner næste sommer, svarende til bare ca. 445 millioner kroner.

Paul Pogba og Manchester United har længe haft et noget kompliceret forhold, hvor det blandt andet er blevet til begrænset spilletid og kontroversielle Pogba-udmeldinger.

Det har ført til flittige rygter om, hvorvidt franskmanden snart er fortid i Premier League-klubben, som ellers hentede ham ind med store forhåbninger.

Nu melder mediet Diario AS, at La Liga-giganten Real Madrid kan hente midtbanemanden til sommer.

På det tidspunkt vil Paul Pogba kun have en enkelt sæson tilbage af sin kontrakt med Manchester United, og den spanske klub skulle til den tid være klar til at byde.

Pogba skulle angiveligt kunne købes for ca. 445 millioner kroner til den tid, selvom han ifølge Transfermarkt er vurderet til at være knap 600 millioner kroner værd.

Pogba har tidligere udtalt, at det er en drøm for ham at repræsentere den spanske storklub, og det kan potentielt blive en afgørende katalysator for skiftets realisering.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE