Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti har vendt blikket mod Liverpool, hvor man lurer på en forstærkning til den centrale del af midtbanen.
Trent Alexander-Arnold bliver rygtet kraftigt til Real Madrid for tiden, men spanierne vil også have en anden Liverpool-spiller.
Det melder Bild.
Ifølge mediet er Real således interesserede i den centrale midtbanespiller Curtis Jones, som man vil hente til sommer.
Englænderens gode præstationer skulle nu have betydet, at han er strøget op i toppen af Real Madrids ønskeliste.
Carlo Ancelotti og co. leder fortsat efter en reel erstatning for Toni Kroos, og her overvejer man altså Curtis Jones.
Liverpool og Real skulle have et fint forhold, og et skifte er derfor ikke utænkeligt, lyder meldingen fra avisen.
I denne sæson har 23-årige Jones spillet 16 kampe for The Reds, hvor det er blevet til en kasse og fire oplæg til mål.