Den spanske storklub Real Madrid overvejer ifølge ESPN at byde på Manchester Citys lynhurtige offensivprofil Raheem Sterling.
Det kører ikke optimalt for Real Madrid, som har vanskeligheder med at score mål i øjeblikket.
Måske derfor rygtes en del offensivspillere for tiden til den spanske hovedstadsklub – og også i dag er der gang i rygtebørsen, hvor lynhurtige Raheem Sterling bliver nævnt.
Ifølge ESPN overvejer Real Madrid nemlig at byde på Manchester Citys kantprofil, som har under to år tilbage af sin kontrakt med de engelske mestre.
23-årige Sterling har siden sin ankomst til Manchester City i 2015 spillet over 100 kampe for klubben.