
Foto: Shutterstock
Real Madrid leder efter forstærkninger til bagkæden, og klubben har i sinde at hente Arsenal-profilen William Saliba i 2026. Det melder Relevo.
Carlo Ancelotti må lige nu undvære en række af sine forsvarsspillere, som er ude med skader af forskellig karakter.
Real Madrid har derfor været sat i forbindelse med flere midtstoppere, deriblandt William Saliba fra Arsenal.
Og klubben ønsker da også fortsat at hente franskmanden, men ikke denne sommer.
Ifølge Relevo er Saliba således på blokken i Real frem mod transfervinduet i sommeren 2026.
Til den tid har forsvareren kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Arsenal, hvis man ikke får forlænget den inden.
I denne sæson har Saliba alt i alt spillet 36 kampe for The Gunners, hvor han har leveret to scoringer.
Den 23-årige midtstopper har været på kontrakt i klubben siden 2019, hvor han blev købt fri af Saint-Étienne.