Medie: Ronaldo har underskrevet rekordaftale

0
Cristiano Ronaldo

Foto: Shutterstock

37-årige Cristiano Ronaldo har nu sin fremtid på plads, og den nye kontrakt gør ham til verdens bedst betalte fodboldspiller. Det skriver Marca.

Cristiano Ronaldo er i øjeblikket i Qatar for at hjælpe sit land Portugal med at vinde VM 2022.

Siden sit exit fra Manchester United den 22. november har 37-årige Ronaldo stået uden klub, men nu skulle fremtiden være på plads.

Ifølge den spanske avis, Marca, så har Ronaldo skrevet under på en kontrakt med den saudiarabiske klub, Al-Nassr.

Aftalen betyder, at han kan kalde sig ny spiller i klubben per 1. januar 2023.

Kontraktens længde lyder på 2,5 år, og han kan se frem til en årsløn på 200 millioner euro, svarende til 1,5 milliarder kroner.

Beløbet dækket over løn samt en stor bunke reklamepenge, som vil gøre ham til den bedst betalte fodboldspiller i verden.

Ronaldo har i alt spillet 949 klubkampe, hvor han har scoret 701 mål og leveret 223 assists.

For det portugisiske A-landshold står han hidtil noteret for 194 kampe og 118 mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE