Den forhenværende Wolverhampton-spiller Rúben Neves tørner i øjeblikket ud for Al Hilal, men han ønsker at vende retur til Premier League, hvor Arsenal lurer.
Tilbage i juli måned vinkede Rúben Neves farvel til Premier League, da han forlod Wolverhampton.
Siden da har den centrale midtbanespiller tørnet ud for Al Hilal i Saudi-Arabien, men det kan snart få en ende.
I hvert fald melder 90min, at Rúben Neves ønsker at vende retur til Premier League.
Al Hilal-profilen er derfor tilgængelig i det kommende transfervindue, og det er Arsenal blevet gjort opmærksom på, lyder det.
London-storklubben leder efter forstærkninger til midtbanen, hvor man må undvære Thomas Partey i længere tid.
Ifølge flere medier er 26-årige Neves ikke kun på blokken i Arsenal, men også i Newcastle.
Rúben Neves står alt i alt noteret for 17 optrædener for Al Hilal, hvor han har bidraget med to mål og et oplæg.