FC Barcelona har betalt et stort millionbeløb forud, for at sikre sig rettighederne til at hente Neymar til klubben om to år.
Ifølge den spanske radiostation Cadena SER, så skifter Neymar fra brasilianske Santos til den spanske storklub FC Barcelona i sommeren 2014.
Parterne skulle have forhandlet en aftale på plads, som betyder, at catalanerne skal sætte 108 millioner kroner ind på Santos’ klubkonto nu, mens resten af de i alt 430 millioner kroner bliver overført til Santos’ konto i 2014.
Cadena SER meddeler, at FC Barcelona har handlet hurtigt, fordi de ikke vil tabe kampen om Neymar til de købestærke ærkerivalerne fra Real Madrid.
Neymar vil være 22 år, når han skifter til FC Barcelona i sommeren 2014, hvilket desuden sker efter VM 2014, som afholdes i Neymars hjemland Brasilien.