
Foto: Unisport
Brøndby er tæt på at sælge den danske U21-landsholdsspiller Mathias Kvistgaarden til skotske Celtic for et stort beløb. Det melder Tuttomercatoweb.
Der er et stort skifte under opsejling for 21-årige Mathias Kvistgaarden, der har været igennem en god udvikling i Brøndby.
Den unge angriber er således på vej til Celtic, og ifølge Tuttomercatoweb betaler de en klækkelig sum for ham.
Mediet kan således berette, at prisen lyder på cirka fem millioner euro, hvilket svarer til i omegnen af 37 millioner kroner.
Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at BIF kræver mindst 52 millioner kroner for Kvistgaarden, men det ser altså ud til at være lempet.
Mathias Kvistgaarden kommer til at spille på hold med Matt O’Riley i Celtic, som også har spillet for Danmarks U21-landshold.
Angriberen står samlet set noteret for 66 kampe for Brøndbys førstehold, hvor han har kvitteret med 15 kasser og syv oplæg til mål.