Medie: Så meget kræver Real for Vinicius Junior

0
Vinicius Junior

Foto: Shutterstock

Den brasilianske superstjerne Vinicius Junior har flere gange været rygtet til Saudi Pro League, og nu har Real Madrid smækket et stort prisskilt på ham.

Vinicius Junior er én af de helt store stjerner i europæisk topfodbold, og det er også blevet bemærket i Saudi-Arabien.

Her har der tidligere været meldinger om massiv interesse for Real Madrid-stjernen, og nu er der nyt i den sammenhæng.

Football Transfers melder således, at Real kræver et svimlende højt beløb, hvis de skal sælge Vinicius til sommer.

Ifølge mediet lyder prisskiltet på 300 millioner euro, svarende til i omegnen af 2,2 milliarder kroner for kantspilleren.

Både Al Nassr og Al Ahli skulle være klar til at byde stort på Vinicius Junior denne sommer.

Samtidig vil Real-profilen blive tilbudt en kontrakt i den størrelsesorden, som Cristiano Ronaldo har i ørkenstaten.

24-årige Vinicius har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2027.

Medie: Manchester City-profil vil væk til sommer
Medie: CL-kvartfinalist vil byde på Mainoo

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE