
Foto: Shutterstock
Tottenham kræver efter sigende i omegnen af 841 millioner kroner for Harry Kane, som blot har 12 måneder tilbage af sin kontrakt til sommer.
Igennem efterhånden mange sæsoner har Harry Kane været en afgørende spiller for Tottenham, hvor han har scoret mål på samlebånd.
Men til sommer går han ind i det sidste år af sin kontrakt med London-klubben, og hans fremtid i Spurs er derfor usikker.
Og nu har man smækket et tårnhøjt prisskilt på den engelske landsholdsanfører.
Ifølge Football Insider kræver Tottenham således omkring 841 millioner danske kroner, hvis de skal sælge deres stjerne.
Tidligere har giganter som Bayern München, Real Madrid og Manchester United været sat i forbindelse med 29-årige Kane.
I denne sæson har han samlet set optrådt 36 gange for Tottenham, hvor han har kvitteret med 20 mål og fire assists.
Harry Kane står desuden noteret for 80 landskampe og 53 mål for England.