Medie: Så meget kræver Viborg for forsvarsprofil

0

Medie: Så meget kræver Viborg for forsvarsprofilAnderlecht er ude efter Viborg FF-forsvarsspilleren Nicolas Bürgy, som man kræver minimum cirka 7,5 millioner kroner for at sælge denne sommer.

I 2022 hentede Viborg FF midtstopperen Nicolas Bürgy til klubben, da Jesper Fredberg stadig var sportschef.

Nu er Fredberg imidlertid rykket til den belgiske storklub Anderlecht, og han har i sinde at hente Bürgy dertil.

Men det bliver ikke helt billigt for belgierne at købe den 27-årige schweizer, der har haft en stærk sæson i Viborg FF.

Ifølge mediet Voetbalnieuws kræver Superliga-klubben således mindst én million euro for Bürgy, der har en fortid i Young Boys i Schweiz.

Det svarer til i omegnen af 7,5 millioner danske kroner.

Mediet beretter endvidere, at det omtrent vil være dobbelt så meget, som det kostede Viborg af hente stopperen sidste sommer.

Nicolas Bürgy står alt i alt noteret for 52 kampe for den midtjyske klub, hvor han har kvitteret med fire scoringer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE