Medie: Sådan er Real Madrids Mbappé-plan

0
Kylian Mbappé

Foto: Shutterstock

Real Madrid har gennem mange sæsoner været sat i forbindelse med Kylian Mbappé, og nu har sagen taget en ny udvikling.

Kylian Mbappé var som bekendt et mulehår fra at skifte til Real Madrid sidste sommer, men valgte i stedet at forlænge sin kontrakt med Paris Saint-Germain.

Siden da har spekulationerne om franskmandens fremtid ikke stilnet af i forhold til et muligt skifte til Real Madrid.

For cirka en uge siden forlød det pludselig, at Real Madrid ville gå efter ham i sommerens transfervindue, men nu har piben fået en helt anden lyd.

Ifølge Marca, som har et stærkt kildenet i netop Real Madrid, så ønsker Kongeklubben ikke at bruge en eneste euro på at købe 24-årige Mbappé fri af kontrakten med PSG.

Reals forhold til PSG’s ledelse er ikke-eksisterende længere, og derfor ønsker de ikke at sende nogle penge den vej.

Derfor er der absolut intet, som tyder på at Real Madrid vil gå efter Mbappé i sommerens transfervindue.

De har tværtimod fuld tiltro til Vinicius Juniors evner og udvikling på venstrekanten.

Kylian Mbappés kontrakt med PSG gælder til sommeren 2025.

Det betyder, at han vil kunne forhandle med en anden klub til januar 2025 med mindre at han endnu en gang forlænger med den franske hovedstadsklub.

I denne sæson har Mbappé spillet 40 kampe, scoret 38 mål og leveret ni assists for PSG.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE