Liverpool er efter sigende meget interesserede i Real Madrid-profilen Rodrygo, og særligt én ting kan overbevise brasilianeren om at skifte.
32-årige Mohamed Salah kan snart være fortid i Liverpool, hvor den egyptiske kant har kontraktudløb til sommer.
Derfor kigger Liverpool sig om efter en ny stjernespiller til offensiven, og i den forbindelse er Rodrygo på blokken.
The Reds skulle være meget varme på Real Madrid-profilen, og han skulle også selv være klar over interessen.
Det melder Graeme Bailey.
Ifølge journalisten er der dog kun én ting, der kan overbevise Rodrygo om at skifte til Premier League-klubben.
Det er angiveligt, hvis Real meddeler kantspilleren, at han ikke længere er en central del af klubbens fremtidsplaner.
Dette skal ses i lyset af, at Carlo Ancelotti og co. hentede Kylian Mbappé til klubben i sommer, hvilket har øget konkurrencen.
23-årige Rodrygo har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2028.