Real Madrid intensiverer jagten på ærkerivalernes stjerne, Neymar. Planen ligger klar. Det oplyser spanske Don Balón.
Spekulationerne om, hvorvidt Real Madrid vil købe FC Barcelonas stjerne Neymar bliver nu øget.
Ifølge spanske Don Balón, så står Real Madrid klar til at forhandle direkte med Neymar. Det betyder, at de skal matche hans øjeblikkelige frikøbsklausul på 190 millioner euro, altså godt 1,5 milliarder kroner.
Ved forhandlingsbordet skulle Kongeklubben være klar til at præsentere en årsløn på hele 17 millioner euro, altså godt 130 millioner kroner netto.
Det er mere end Cristiano Ronaldo tjener på nuværende tidspunkt, og derudover vil Real give Neymar adgang til at beholde 50 procent af hans marketing-rettigheder.
Don Balón mener, at et eventuelt indkøb af Neymar vil betyde, at Ronaldo bliver solgt.
Her har Paris Saint-Germain, Manchester City og Manchester United tidligere været bejlerne ifølge rygtebørsen.
Læs også: Medie: Neymar og Real Madrid i dialog ved Ballon d’Or