
Foto: Shutterstock
Den 29-årige Liverpool-profil Sadio Mané er efter sigende åben for at forlade Liverpool, hvis FC Barcelona eller Real Madrid henvender sig. Det skriver Goal.
Den senegalesiske Liverpool-stjerne Sadio Mané har netop vundet Africa Cup of Nations med sit landshold, hvor han var en bærende spiller i den historiske Senegal-triumf.
Nu er kantspilleren imidlertid tilbage i Liverpool, hvor han skal trække i arbejdstøjet og stå til rådighed for manager Jürgen Klopp.
Men ifølge Goal er det ikke sikkert, at Mané bliver på Anfield ret meget længere, for stjernen er åben for at skifte til to storklubber.
Goal melder således, at Sadio Mané har en drøm om at blive La Liga-mester, og at han derfor gerne vil til Real Madrid eller FC Barcelona.
Kantspilleren har før været rygtet til de spanske giganter, men altså uden noget konkret skifte til spansk fodbold.
Sadio Mané og Liverpool har papir på hinanden frem til sommeren 2023.