Medie: Saudiarabere vil købe Barca-kantspiller

0
Medie: Saudiarabere vil købe Barca-kantspiller

Foto: Shutterstock

Den brasilianske landsholdsspiller Raphinha tiltrækker sig efter sigende interesse fra saudiarabiske Al Ahli, der er klar til at betale en stor transfersum.

Raphinha kom til FC Barcelona fra Leeds sidste sommer, men allerede nu kan han ryge videre i sin karriere.

I hvert fald kan journalisten Ben Jacobs berette, at den 26-årige kantspiller er på vej til Al Ahli i Saudi-Arabien.

Meldingen går på, at saudiaraberne er villige til at betale en klækkelig transfersum for Raphinha, og det kan friste Barca.

Klubbens økonomiske situation er på ingen måde optimal, og derfor kan de have interesse i at sælge den lynhurtige brasilianer.

Raphinha har samlet set optrådt 50 gange for FC Barcelona, hvor han har leveret ti scoringer og 12 assists.

Offensivspilleren står dertil noteret for 16 kampe for det brasilianske landshold, hvor det er blevet til fem kasser.

Hans kontrakt med Barca løber frem til sommeren 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE