
Foto: Shutterstock
La Liga-klubben Sevilla er efter sigende favoritten til at signe den tidligere Bayern München-profil Jerome Boateng, som i øjeblikket står uden kontrakt.
32-årige Jerome Boateng havde kontraktudløb med Bundesliga-giganten Bayern München for nogle uger siden, og siden da har den tyske stopper stået uden klub.
Men det kan der snart blive lavet om på, for ifølge mediet Sport1 leder tyskeren efter en ny klub, og her skulle Sevilla være favoritter til at hente ham.
Tidligere skulle der også have været interesse fra Manchester United, men fordi Premier League-topklubben nærmer sig Raphaël Varane, er det løbet ud i sandet.
Jerome Boateng vil efter sigende gerne finde sig en ny arbejdsgiver, hvor han kan fortsætte med at spille Champions League-fodbold.
Den mulighed får han i Sevilla, der sluttede som nummer fire i den forgangne La Liga-sæson.
Samlet set står bundrutinerede Boateng noteret for 363 kampe i Bayern München-trøjen.