
Foto: Shutterstock
La Liga-topklubben Sevilla har tilbudt den 35-årige Real Madrid-anfører Sergio Ramos en femårig kontrakt. Det melder mediet esRadio.
Real Madrid-kaptajnen Sergio Ramos har kontrakt udløb med den spanske storklub om mindre end en måned, og han har i den forbindelse været rygtet flittigt væk.
Her har europæiske topklubber som Manchester United og Manchester City været nævnt, men for et par dage siden forlød det, at han ville forlænge med Real.
Nu er der imidlertid noget, der tyder på, at den spanske midtstopper kan ende med at skifte til en La Liga-konkurrent.
I hvert fald melder mediet esRadio, at Sevilla har tilbudt Sergio Ramos en kontrakt, der løber fem år frem i tiden.
Ramos har tidligere været i Sevilla, hvor han spillede ungdomsfodbold og siden blev rykket op på førsteholdet.
I 2005 blev han så solgt til Real Madrid, og nu kan den bundrutinerede midterforsvarer altså være på vej tilbage.