Medie: Sevilla jagter stadig dansk landsholdsspiller

0
Medie: Sevilla jagter stadig dansk landsholdsspiller

Foto: Shutterstock

La Liga-storklubben Sevilla jagter fortsat den danske landsholdsspiller Victor Nelsson, som man vil forsøge at købe, når januar-transfervinduet åbner.

24-årige Victor Nelsson har været igennem en stor udvikling i Galatasaray, hvor han er blevet fast mand for det tyrkiske storhold.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,450809″ floating=”2″ ap mute]

Dertil er stopperen blevet en fast bestanddel af det danske landshold, og de stærke præstationer er blevet bemærket.

La Liga-storklubben Sevilla blev således kædet kraftigt sammen med Nelsson henover sommeren, og de har ikke opgivet jagten.

Ifølge Estadio Deportivo vil Sevilla forsøge at hente stopperen igen til januar, hvor direktør Monchi er klar til at byde på ham.

Victor Nelsson har efter sigende en frikøbsklausul på 25 millioner euro, svarende til ca. 186 millioner kroner.

Dog skulle Sevilla i første omgang være parate til at byde i omegnen af 130 millioner kroner på danskeren, lyder det.

Victor Nelsson har en fortid i både FC Nordsjælland og FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE