
Foto: Shutterstock
Resultaterne har været svingende for Ole Gunnar Solskjær i Manchester United, men han kan ikke sætte en finger på sin løn, der nu er blevet afsløret.
Presset er stort i Premier League-storklubben Manchester United, men det er hyren så sandelig også. Det viser de såkaldte skattelister, som netop er udkommet i Norge.
Heraf fremgår det, hvad de højest betalte nordmænd tjente i 2019, og deres formuer står også angivet på oversigten.
Adskillige norske medier har kigget på tallene, og med afsæt i fodboldens og sportens univers er det især United-manageren, der springer i øjnene.
Han er såledesmed klar afstand den bedst betalte af samtlige norske kolleger i idrætten.
Helt præcist tikkede der sidste år 108.097.552 norske kroner ind på Ole Gunnar Solskjærs konto, hvilket svarer til omkring 75,7 millioner danske kroner.
Det skriver medierne TV2 Norge og Dagbladet.
Managerens anslåede formue er angivet til at være svimlende 75,5 mio. norske kroner, altså ca. 52,9 millioner danske kroner.
Også Ståle Solbakken er at finde på listen med ca. 11 millioner tjente danske kroner i 2019.