
Foto: Shutterstock
Manchester United kan miste midtbanespilleren Kobbie Mainoo til sommer, hvor han angiveligt tiltrækker sig interesse fra toppen af spansk fodbold.
Kobbie Mainoo har været rygtet væk fra Manchester United i løbet af de seneste måneder.
Klubben kan blive nødt til at sælge ham som følge af Financial Fair Play-reglerne, og Chelsea har blandt andet været nævnt.
Og nu forlyder det, at 19-årige Mainoo har en seriøs bejler fra La Liga.
Det melder Defensa Central.
Ifølge mediet drejer det sig om Real Madrid, der er meget interesserede i at sikre sig den unge United-spiller.
Real skulle følge situationen i United nøje, hvor Mainoo i øjeblikket afviser at skrive under på en ny kontrakt.
I denne sæson har englænderen spillet 25 kampe for De Røde Djævle, hvor det er blevet til et mål og et oplæg.
Mainoo har kontrakt med United frem til sommeren 2027.