
Foto: Shutterstock
London-klubben Tottenham har efter sigende indledt dialog med Wolverhampton om den lynhurtige Adama Traoré. Det melder mediet Football London.
Adama Traoré var i sommerens transfervindue rygtet kraftigt væk fra Premier League-klubben Wolverhampton, hvor flere storklubber blev nævnt som mulige destinationer.
Det drejede sig blandt andre om Liverpool og FC Barcelona, men noget skifte blev det dog ikke til for den spanske kantspiller.
Men det kan meget vel ændre sig i indeværende transfervindue, i hvert fald hvis man skal tro Football London.
Mediet beretter således, at Antonio Conte og Tottenham er gået i dialog med Wolves om 25-årige Traoré, der til sommer har et år tilbage af sin kontrakt.
Wolves kan altså snart blive nødt til at sælge deres profil, hvis de skal kunne indkassere en rimelig transfersum.
Adama Traoré har indtil videre ikke haft nogen nævneværdig sæson i Wolves-trøjen, hvor det hverken er blevet til mål eller assists i 17 Premier League-kampe.