Medie: Spurs vil give ny kontrakt til kæmpe-profil

0
Medie: Spurs vil give ny kontrakt til kæmpe-profil

Foto: Shutterstock

Det er først i sommeren 2023, at Heung-Min Son har kontraktudløb med Tottenham, men klubben vil allerede nu forsøge at forlænge stjernespillerens kontrakt.

Spurs-profilen Son har over en lang periode imponeret med forrygende præstationer og et godt slutprodukt, og London-klubben vil nu prioritere at forlænge med sydkoreaneren. Det skriver The Telegraph.

Efter et relativt travlt transfervindue hos Premier League-klubben, hvor blandt andre Gareth Bale, Sergio Reguilon og danske Pierre-Emile Højbjerg blev hentet ind til at forstærke truppen, vil bestyrelsesformand Daniel Levy nu rette fokus mod at forlænge kontrakter.

Hér vil han angiveligt starte med 28-årige Heung-Min Son, som er startet sæsonen med at score hele syv mål og levere to assists i blot fem kampe.

Son kom til Tottenham fra Leverkusen i sommeren 2015, og han har sidenhen nået at spille 236 kampe for klubben, hvilket har udmøntet sig i 93 mål og 51 assists af den sydkoreanske landsholdsspiller.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE