
Foto: Shutterstock
Aston Villa-manager Steven Gerrard har efter sigende udset sig den uruguayanske Juventus-profil Rodrigo Bentancur som næste januar-forstærkning.
Der har været godt gang i den hos Premier League-klubben Aston Villa i indeværende transfervindue, hvor man har henter Philippe Coutinho, Robin Olsen og Lucas Digne.
Imidlertid tyder det ikke på, at transfer-festen slutter her, for Villa-manager Steven Gerrard har angiveligt udset sig endnu en spiller.
I hvert fald melder Sky Sports, at Aston Villa er interesserede i den 24-årige Juventus-profil Rodrigo Bentancur, som gør sig på den centrale midtbane.
Den uruguayanske landsholdsspiller kan angiveligt købes for i omegnen af 140 millioner danske kroner, og det kan altså blive Villa, der henter ham.
Bentancur har været blandt stamspillerne på det dårligt præsterende Juventus-mandskab i denne sæson, hvor holdet ligger nummer fem i Serie A.
Midtbanemanden har således optrådt 25 gange for storklubben i alle turneringer, hvor han har kvitteret med tre oplæg til mål.