
Foto: Shutterstock
Brentford-profilen Christian Eriksen tiltrækker sig stor interesse, og nu har Aston Villa-manager Steven Gerrard meldt sig ind i kapløbet om danskeren.
30-årige Christian Eriksen har været i god form siden sit comeback til professionel fodbold, hvor han har leveret stærke præstationer for såvel Brentford som det danske landshold.
Det har en række klubber fået øjnene op for, og der er flere bejlere til Eriksen, hvis kontrakt med Brentford udløber til sommer.
Og nu melder en ny kandidat sig ind i kampen om kreatøren, for ifølge mediet GiveMeSports er Aston Villa interesserede.
Her skulle manager Steven Gerrard have udset sig Christian Eriksen som en forstærkning til midtbanen, men det bliver ikke uden kamp.
Således har især Tottenham været kædet sammen med danskeren på det seneste, mens Manchester United også bliver nævnt.
Eriksen har spillet seks Premier League-kampe for Brentford, hvor det er blevet til en enkelt scoring og to assists.