
Foto: Shutterstock
Den danske angriber, Rasmus Højlund, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber denne sommer, og nu meldes det, at den danske landsholdsspiller droppes af AC Milan.
I Manchester United har 22-årige Rasmus Højlund ikke brilleret på grønsværen, men i Italien har danskeren et godt ry.
For efter Højlunds imponerende tid i Atalanta fra sommeren 2022 til sommeren 2023, har AC Milan især været lun på ham.
Men nu meldes det, at United-danskeren er blevet droppet af den italienske storklub, AC Milan.
Det skriver mediet, Sky Sports.
For mediet nævner, at den 22-årige dansker ikke længere er øverst på AC Milans ønskeliste.
Istedet skulle det være nigerianske Victor Boniface fra Bayer Leverkusen, som AC Milan konkret nærmer sig en aftale med.
Faktisk berettes det, at både Leverkusen og AC Milan er optimistiske omkring en aftale, der sender 24-årige Boniface til Milano.
Både Højlund og Boniface har kontrakt frem til sommeren 2028.