Medie: Svensk stjerne til Arsenal

0

Arsenal FCArsene Wenger fortæller, at Schalke 04’s Julian Draxler ikke længere er aktuel for Arsenal, og ifølge engelske medier er en svensk stjerne nu tæt på klubben. 

Julian Draxler har over en længere periode været kædet sammen med Arsenal, men endnu er intet konkret kommet ud af interessen.

Schalck 04’s sportsdirektør har hele tiden udtrykt, at han ikke ville slippe midtbanespilleren, mens Arsenal-manager, Arsene Wenger, netop har bekræftet på et pressemøde, at han simpelthen ikke vil slippe den sum, som tyskerne vil have for deres talent.

Men franskmanden åbner dog op for, at Arsenal har noget andet i ærmet her på transfervinduets allersidste åbningsdag.

“Det er 80-20, at vi gør noget andet i dag,” siger Arsene Wenger på et pressemøde.

Det har straks startet flere spekulationer i de engelske medier, og Daily Mail mener at vide, at London-klubben forhandler med Spartak Moskva om en lejeaftale af svenske Kim Källström.

Den 31-årige svenske midtbanespiller, der har spillet 108 landskampe for Sverige, er udset til at skulle udfylde tomrummet på Arsenals midtbane.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE